Ølstykke Billard Klub

Ølstykke Billard Klub

Ølstykke Billard Klub
  • Forside
  • Klubben
    • Info
    • Bestyrelsen
      • Funktionsliste
    • Medlemsliste
    • Billeder
      • 2017
    • Vedtægter
    • Artikel fra Frederiksborg Amts Avis
    • referat generalforsamling 2024
  • Sponsorinformation
  • Eksterne
  • Interne
  • Spille Regler
    • Skomager
    • Keglebillard
    • Carambole
    • 5 Kegler
    • Snooker
      • Snooker Definitioner
  • Kontakt Info
  • Event Kalender
  • Div. Links
  • Oversigt over klubbens holdkampe
  • Mere
    • More child

Sponsorinformation




Hvem er Ølstykke Billard Klub?

 

Ølstykke Billard Klub (ØBK) blev stiftet i 1974, hvor man startede med et ½ matchbord og 16 medlemmer.

 

Siden er udviklingen gået stærkt, og klubben har nu ca. 70 medlemmer og er beliggende i kælderen på Maglehøjskolen i Ølstykke. I klubbens ca. 500 m2 flotte klublokaler spiller vi på ialt 11 billard borde fordelt på  6 fuldmatch kegleborde, 1 fuldmatch Caramboleborde. 2 fuldmatch Snooker borde samt 2 stk. 1/2 match skomager borde.

 

Vi er dermed en af Danmarks største og flotteste klubber. Og er godkendt af unionen til at afvikle turneringskampe i alle discipliner. Klubben er ofte vært for regions- og landsfinaler samt lægger lokaler til store turneringer, hvor landets bedste spillere deltager.

 

ØBK spiller i DDBU regi med ca. 20 hold.


1.holdet spiller pt. i 2. division, 2. og 3. holdet spiller i 3. division og derudover spiller vi i diverse serie- og Oldboysrækker.

 

Endvidere spiller mange spillere med i diverse individuelle rækker og turneringer.

 

Vore kampe bliver optaget/streamet og vises på You Tube, og alle sponsorer bliver flot synliggjort herved. Vi ser frem til at Maglehøjskolen – og dermed ØBK – får indlagt fibernet, så vi kan livestreame fra kampene.

 

Udover vore flotte billardborde råder vi også over køkken med spiseplads til 16 personer samt en stor repos med plads til 50 personer som tilskuere eller til brug for møder og hyggeligt samvær.

 

For at sikre at kvaliteten af vores borde og udstyr er i top, får vi skiftet klæder hvert år, samt udskiftet baller og kegler, ligesom vi løbende opdaterer teknologi, så vi hele tiden har det bedste udstyr til vores sport. Det er med til at tiltrække nye og dygtige medlemmer.

 

Klubben er åben for alle typer billardspillere, uanset om man er elite- eller hyggespiller.

 

ØBK er i dag en af Sjællands største og mest velorganiserede billardklubber, med en sund økonomi, dygtige turneringsspillere på højt plan, og med et konstant stigende medlemsantal.

 

På ØBK’s hjemmeside www.oelstykke-billard.dk kan man se vigtige informationer.


For at ØBK kan fortsætte denne positive udvikling, har vi brug for sponsorater og støtte fra det lokale erhvervsliv. Så vi kan opretholde vores kvalitet på borde og udstyr.

 

Du/I støtter en lokal sportsforening. Vi synliggør jeres virksomhed og vi er sammen om vores fælles succes.


Støt Ølstykke Billard Klub, så støtter vi Dig.


Ring til Kim på 20614568 for at høre nærmere