Ølstykke Billard Klub
Forside Info Eksterne Interne Spille Regler Event Kalender Kontakt info.

Snooker Definitioner

1.Frame

En frame i snooker er perioden fra det første stød med ballerne liggende som beskrevet i sektion 3 regel 2 og indtil

(a) en spiller giver op

(b) på forlangende af spilleren ved bordet, når kun sort er tilbage og med en forskel på mere end syv point i hans favør

(c) sidste pot eller fejl når kun sort er tilbage eller

(d) afgjort af dommeren under sektion 3 regel 14(c) eller sektion 4 regel 2.

2.Spil

Et spil er et aftalt eller angivet antal frames

3.Kamp

En kamp er et aftalt eller angivet antal spil.

4. Kugler

(a) Den hvide kugle kaldes stødbal

(b) De 15 røde og 6 farvede kugler kaldes objektballer

5. Spilleren ved bordet

Personen der skal til at støde eller er igang med et break, benævnes spilleren ved bordet og bliver ved med at være det til dommeren mener at han har forladt bordet efter hans tur er sluttet.

6. Stød

(a) Et stød er når spilleren ved bordet rammer stødballen med spidsen af køen.

(b) Et stød er lovligt når ingen regler er overtrådt.

(c) Et stød er ikke overstået før alle baller er faldet til ro.

(d) Et stød kan udføres direkte eller indirekte ved at (I) et stød er direkte når stødballen rammer en objektbal uden at ramme en bande først. (II) et stød er indirekte når stødballen rammer en eller flere bander før den rammer en objektbal.

7. Pot

Et pot er når en objektbal, efter kontakt med en anden bal og uden overtrædelser af reglerne, går i hul. At få en bal til at gå i hul kaldes at potte.

8. Break

Et break er et antal pots i træk i en frame under een spillers tur.

9. Stødballen i hånden

(a) Stødballen er i hånden (I) ved starten af hver frame (II) når den har været i hul eller (III) når den har været stødt af bordet

(b) Den forbliver i hånden indtil (I) den er spillet lovligt eller (II) en fejl er begået mens ballen er på bordet

(c) Spilleren siges at have bal i hånd når han har stødballen i hånden som beskrevet ovenfor.

10. Bal i spil

(a) Stødballen er i spil når den ikke er i hånden

(b) Objektballer er i spil fra starten af en frame til pottet eller stødt af bordet.

(c) Farver kommer i spil igen når de er lagt tilbage på plads.

11. Bal-on

Enhver bal der lovligt må rammes direkte af stødballen eller enhver bal der ikke må rammes diekte, men som må pottes kaldes bal-on.

12. Nomineret bal

(a) En nomineret bal er den objektbal som spilleren ved bordet tilkendegiver eller indikerer til dommerens tilfredshed at ville ramme først.

(B) Dommeren kan forlange at spilleren ved bordet tilkendegiver hvilken kugle der er nomineret som bal-on.

13. Fri Bal

En fri bal er den bal som spilleren nominerer som bal-on når han er lagt snooker efter en fejl (Se sektion 3 regel 10)

14. Stødt af bordet

En bal er stødt af bordet hvis den falder til ro andre steder end på spillefladen eller i hul eller hvis den samles op af en spiller mens den stadig er i spil som beskrevet i sektion 3 regel 14(h).

15. Fejl

En fejl er enhver overtrædelse af reglerne

16. Snooker

Stødballen siges at være lagt snooker når et direkte stød i lige linie på enhver bal-on er helt eller delvist blokeret af en eller flere baller der ikke er bal-on. Hvis en eller flere kugler der er bal-on kan rammes yderligt på begge sider uden at være blokeret af kuler der ikke er bal-on, er stødballen ikke lagt snooker.

(a) Hvis stødballen er i hånden er den lagt snooker hvis den er blokeret som ovenfor beskrevet fra enhver position i D’et.

(b) Hvis stødballen er blokeret af mere end een kugle der ikke er bal-on, regnes (I) den nærmeste kugle for at være den blokerende og (II) skulle mere end een blokerende bal være i samme afstand, regnes de begge for at være blokerende kugler.

(c) Når rød er bal-on og stødballen er forhindret i at ramme forskellige røde af forskellige blokerende farvede, er der ingen blokerende bal.

(d) Spilleren ved bordet er lagt snooker når stødballen er blokeret som beskrevet ovenfor

(e) Stødballen kan ikke være lagt snooker af en bande. Hvis den buede afslutning på en bande blokerer stødballen og er tættere på end en blokerende bal der ikke er bal-on, er den ikke lagt snooker.

17. Optaget plads

En plads er optaget hvis der ikke kan ligge en bal på pletten uden at berøre en anden.

18. Push-stød

Et push-stød er når køspidsen er i kontakt med stødballen

(a) efter den har påbegyndt sin fremfærd

(b) mens den er i kontakt med en objekt bal undtaget hvis stødballen og objektballen næsten rører hinanden og stødballen rammer meget tyndt på objektballen.

19. Jump-stød

Et jump-stød er når stødballen passerer hen over en del af en objektbal uanset om den rammer den eller ej undtaget

(a) hvis stødballen først rammer en objektbal og derefter springer over en anden bal

(b) hvis stødballen hopper og rammer en objektbal, men ikke springer over den

(c) hvis den efter at have ramt en lovlig objektbal, springer over den efter at have ramt en anden bal eller en bande.

20. Miss

Miss er når stødballen ikke rammer en bal-on som det første og dommeren ikke mener at spilleren ved bordet har gjort et tilstrækkeligt godt forsøg på at ramme den.